Intensiv kropsterapi er for dig, der ikke er glad der, hvor du er lige nu.
Du har svært ved at kende dig selv. Du mærker ingenting – eller også mærker du irritation lige under overfladen, der ukontrolleret har det med at boble over som sure kommentarer og et skarpt tonefald. Og mange gange over for dine nærmeste og dem, du holder mest af. Og det bliver du ked af, og du kan ikke gøre for det.
Sociale arrangementer, der plejer at være sjove og give dig energi, føles nu som noget, der skal overstås og du skal præstere. Du mærker stress og udbrændthed, uden helt at ville indrømme det eller indse det. Du ved godt, du har brug for en pause. Du kan mærke det i kroppen, men alligevel holder du ud – fordi tanken om at gå hjem og sige “jeg har brug for tid alene” føles som at svigte familien.
Og så kører du videre… Lige endnu en gang. Endnu en dag. Selvom du kan mærke, at den ikke er helt god.
Intensiv kropsterapi er en dybdegående behandlingsform med sine rødder i Body SDS. Den arbejder med både krop og nervesystem på én gang – ikke kun med de symptomer, du kommer med. Vi tager fat i årsagerne bag dine spændinger, din uro og din udmattelse.
Så du igen kan være den, du gerne vil være. For dig selv – og for dem, du holder af.
Intens men tryg. Kærlig men konfronterende.
En spændt muskel er ofte resultatet af et nervesystem på overarbejde. Derfor arbejder jeg ikke kun med dine symptomer – men med det, der holder dem på plads.
Jeg stryger ikke med hårene. Ikke fordi jeg vil presse dig, men fordi det sjældent hjælper dig videre.
Jeg tror på, at frihed findes når vi giver slip. Ved at give en smule mere f*ck for det hele. Netop ved at give slip – ikke give op. Forandring sker sjældent i tankerne. Den sker, når kroppen endelig får lov til at reagere.
Mange af mine klienter opdager, at de sidder fast – selvom de inderligt ønsker at komme videre. Noget holder i dem, og de ved ikke hvordan de kommer fri.
Det er præcis det, jeg hjælper med.
Mine klienters tilfredshed er, udover bæredygtigt og nærværende holistisk håndværk, min højeste prioritet. Læs, hvad de har at sige om deres oplevelser med mig og mine behandlinger herunder.

bliss KROP i Svendborg er et professionelt, personligt og nærværende behandlingsforetagende. Den består af mig, Dann, som har mine rødder dybt i Body SDS’en.
Mit mål er at hjælpe så mange mennesker som muligt med at opnå fysisk og psykisk velvære og forbedre deres livskvalitet ved at gøre mit holistiske håndværk håndgribeligt for alle.